Holdrunde 8 for abc Aalborg 2-4 og holdrunde 6 for 1. Division

I denne weekend har abc Aalborg’s 4 seniorhold igen været i aktion.

abc Aalborg 4 tog i Kredsserien hjemme imod topholdet fra Skødstrup, hvor abc Aalborg 4 leverede en fornem indsats og sejrede med 8-5. Dermed fik abc Aalborg 3 point på kontoen og er igen med i kampen om oprykning til danmarksserien.

abc Aalborg 3 i danmarksserien måtte desværre se sig slået med 5-8 hjemme mod Vejlby IK, som betyder at de fik 5 point. abc Aalborg 3 ligger dog stadig i toppen af tabellen og er ikke umiddelbart i fare for at rykke ned i kredsserien.

abc Aalborg 2 i 3. Division spillede udekamp mod Slagelse og vandt med 7-6. De får dermed 9 point til regnskabet og er stadig i spil om oprykningspladser til 2. Division.

abc Aalborg i 1. Division tog hjemme imod Ikast og måtte desværre se sig slået med 0-9. Marginalerne i mange af sættene var ikke på abc Aalborg’s side.

abc Aalborg drager på fredag til Kolding BK i den sidste kamp i grundspillet. Der står vigtige point på spil inden der tages hul på slutspillet.

Vi vil gerne takke for opbakningen til vores spillere i lørdags og så ses vi forhåbentlig igen den 22. februar klokken 12.00, hvor abc Aalborg 2 i 3. Division spiller hjemme imod Kolding BK 2.

#abcaalborg #komsåabcaalborg

Skriv et svar