Klubbens historie

Begyndelsen

Badmintonklubben abc Aalborg blev stiftet som en sammenslutningsklub i oktober 1958. Det skete da Idrætsforeningen Skjold og Aalborg Badminton Klub fusionerede for at øge konkurrencen mod Triton og for at øge chancen for oprykning til Danmarksturneringen.

Allerede to år efter fusionen kunne klubben fejre sin oprykning til 2. division. Målet om at komme tættere på Triton var dermed allerede opnået. Siden 1960 har klubbens førstehold været placeret på divisions- eller danmarksserieniveau.

Det nye årtusinde

I 2008 indgik klubben et holdfællesskab med Gug Badmintonklub. Formålet med holdfællesskabet var, at ruste ungdoms- såvel som seniordelen i klubberne bedre. Allerede efter én sæson besluttede klubberne dog, at ophævesamarbejdet på ungdomssiden. Aftalen var herefter kun gældende forseniorafdelingen.

Det nye samarbejde betød blandt andet, at der kom flere spillere til udefra. Det betød også, at man efter to sæsoner kunne lade sig fejre som oprykker til 2. division.

I foråret 2012 enedes de to moderklubber, om at ophæve samarbejdet da klubberne havde udviklet sig relativt meget og derfor ønskede at gå nye veje.

På ungdomssiden har abc Aalborg også opnået et gigantisk boost. Over de seneste sæsoner har aktiviteten i ungdomsafdelingen været forrygende, hvilket blandt andet har medført flere mesterskaber, heriblandt seks danske mesterskaber og et mesterskab for U11-hold.

Det er abc i dag

Badmintonklubben abc Aalborg er i dagen klub i forrygende udvikling. Og det går hurtigt. Vi har i dag over 250 medlemmer, heraf over 100 i ungdomsafdelingen alene - og der kommer hele tiden flere til. Vi har alene i mester- og eliterækkerne 36 spillere og stadig flere rykker op.

Klubben er åben for alle der interesserer sig for badminton, og niveauet spænder således fra begyndere til elite-spillere. På seniorniveau er klubben ved at finde sit eget fundament efter, at være blevet 'selvstændig' igen, efter fire år under BK Aalborg-fanen.

Det betyder blandt andet at abc Aalborg igen skal opbygge en seniorafdeling, hvor der vil være plads til alle. I sæsonen 2012/2013 vil vi således kunne tilbyde badminton på seniorplan i 2.division, Danmarksserien og Serie 1.

Der arbejdes konstant på, at finde det bedste setup for klubben og spillerne. Dette arbejde vil fortsætte også ind i den nye sæson. Vi er nemlig klar over, at alting altid kan forbedres en smule.

Og vi vil være bedst!

Badmintonklubben abc Aalborg | Budumvej 50 | 9220 Aalborg Øst | Reg: 9070, Konto: 1624264343 | Tlf. 41 26 04 68